ADBC

Bloom søger festivalpraktikant til forårssemesteret ’24

Bliv en del af det hold, der hvert år stabler Bloom festivalen på benene.

Som festivalpraktikant kommer du helt ind i maskinrummet på natur- og videnskabsfestivalen Bloom. Det er her, drømme bliver til virkelighed, og du prøver kræfter med at udvikle nyt indhold, stærke oplevelser til festivalen og med at sikre det gode samarbejde med festivalens mange partnere – fra arkitekter og kunstnere til mad- og logistikpartnere

Dit arbejde vil være centreret omkring tilblivelsen af næste års festival i maj 2024. Herunder vil du berøre koordinering og tilrettelæggelse af program inden for natur, videnskab og kultur såvel som koordinering og planlægning af festivalens praktiske aspekter. Afhængigt af din profil, vil dine opgaver omfatte research og tekstarbejde til program, fondsansøgninger, dialog med samarbejdspartnere og produktion af events. Endvidere vil der op til afvikling af festivalen være praktiske opgaver ude af huset. I et praktikforløb garanterer vi læring hele vejen rundt i et stærkt fagligt miljø, der arbejder med at skabe nuancerede live-arrangementer.

Din profil:
  • Du er i gang med en videregående uddannelse
  • Du er struktureret og kan jonglere med mange bolde i luften
  • Du kan arbejde selvstændigt, struktureret og har blik for detaljer
  • Du har gå-på-mod, er opsøgende og ikke bleg for at komme med input og nye idéer
  • Du har udsyn, orienterer dig bredt og er nysgerrig på den offentlige debat om videnskab, natur, kunst og kultur
Vi tilbyder:
  • Erfaring på et projekt med mange interessenter og partnere  
  • Erfaring med udvikling og afvikling af live-events
  • Et engageret team der støtter din faglige og personlige udvikling 
Kontakt:

Hvis du har spørgsmål til praktikken, er du velkommen til at kontakte Johan Kruse på johan@bloom.ooo eller tlf.: 20424844.

Ansøgningsdeadline d. 30. oktober kl. 12.00. Send en kort motiveret ansøgning, CV og eksamenspapirer til johan@bloom.ooo. Vi indkalder løbende til samtale, så send hellere din ansøgning før end siden.