ADBC

K7 - kulturens åbne invitation til ungdommen

Velkommen til kulturens klub 27

Hvem?

ADBC og mere end 180 kulturinstitutioner i hele Danmark

Hvad?

Kampagne, kulturuge

Opgave: Del ud af kulturens overflod

Fra Bornholm til Skagen bugner landet af museer og kulturoplevelser. Men en særlig målgruppe er en lidt for sjælden gæst, nemlig de unge under 27. Hvordan kan vi åbne det kulturelle skattekammer op for en ny generation?

Løsning: En uge i kulturens tegn

Én uge - fri entré på mere end 165 museer, kunsthaller og oplevelsescentre over hele landet for alle under 27 år. Og stærkt reducerede billetpriser på 15 teatre. Med et digitalt kulturpas samlede vi for første gang landets kulturinstitutioner i ét tilbud til de unge, for at gøre kulturoplevelsen lidt mere spontan, tilgængelig og uforpligtende. Den, som checker K7-kulturpasset ind flest steder i løbet af ugen, vinder 7 valgfri årskort til sig selv og syv venner.

Resultat: 50.000 unge gæster på landets museer, kunsthaller og teatre

Med et let forståeligt budskab fik vi de unges opmærksomhed og kampagnen nåede 85% af målgruppen på sociale medier. K7 blev lanceret for første gang i 2020, og allerede to år efter overgik initiativet alle forventninger, da der blev
indløst mere end 50.000 K7-billetter i kampagneugen. Et københavnsk museum fik for eksempel fem gange så mange unge besøgende sammenlignet med ugen før, og vinderen af konkurrencen nåede at besøge 38 museer. K7 er i dag et varigt initiativ og er på rekordtid blevet en fast del af unge danskeres ’kulturelle årshjul’.