Opgaven: Nytænk genbyg
Renoverprisen har i over et årti hædret de mest inspirerende renoveringsprojekter i Danmark. ADBC fik til opgave at skabe en prisfest, der ikke blot fejrer de nominerede projekter, men også får Renoverprisens faglige tyngde, prestige og relevans i branchen tydeligere frem i lyset.
Løsning: Spotlight på faglighed, netværk og inspiration
For at styrke Renoverprisens position, skabte vi en prisfest, der både skulle inspirere og engagere sine gæster. Vi introducerede tre nye drivers for prisfesten – synlighed, prestige og faglighed – der skulle være med til at give eventet et nyt og mere solidt fundament i branchen. Med sin baggrund som arkitekt og TV-journalist skabte aftenens vært, Ane Cortzen en perfekt balance af faglig tyngde og underholdning. En fast seating-plan lagde grobund for networking og dybe samtaler på tværs af professioner. Gæstelisten blev også udvidet med relevante studerende og influencers for at få Renoverprisen ud til nye målgrupper.
Resultatet: Faglige festligheder fornyet
Renoverprisen kulminerede i en prisfest der blev rost af gæsterne for sin kombination af høj faglighed og festlig atmosfære, der scorede en NPS blandt publikum på hele 65. Som brand blev Renoverprisen løftet til nye højder med øget synlighed overfor nye målgrupper og en styrket position som en førende kilde til inspiration og faglig ekspertise inden for renoveringer i byggebranchen.











