Har du lyst til at bruge dine visuelle kompetencer til at formidle kultur, kunst, historie og videnskab? Og er du nysgerrig på, hvordan hverdagen ser ud som in-house grafisk designer?
Som praktikant i visuel kommunikation bliver du en del af vores kommunikationsteam og kommer til at arbejde med visuel formidling på tværs af forskellige projekter med unikke identiteter. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med vores grafiske designer og blive en del af et tværfagligt team med kompetencer inden for kommunikation, copywriting, strategi, presse og kreativ konceptudvikling.
Du får mulighed for at sætte dit præg på årets festivaler og kampagner og bidrage til udviklingen af årets visuelle identiteter, produktion af grafisk materiale til print samt indholdsproduktion på tværs af kanaler. Du får indblik i, hvordan større kulturprojekter bliver til fra idé til eksekvering. Samtidig får du mulighed for at se dit arbejde blive til virkelighed – på festivalpladser, i byrummet og på digitale platforme.
Om projekterne:
Bloom er en festival om natur og videnskab, der afholdes over tre dage i maj. Som praktikant er du med til at forme den visuelle kommunikation af årets festival på alle flader samt være med til afvikling under festivalen.
K7 giver unge mellem 18 og 27 år fri entré til over 300 museer, kunsthaller og teatre i uge 37. Du er med til at forme årets kampagne, der hvert år får over 70.000 unge til at tage på kulturudflugter.
Golden Days hylder historiens evige relevans. I 2027 går vi på jagt efter løgnen, kopien og konspirationsteorien under temaet FAKE. Her er du med til at omsætte temaet til en visuel identitet og grafisk indhold.
Derudover vil du komme i berøring med en række af vores konsulentopgaver som Robert Prisen. Tidligere og nuværende kunder tæller blandt andre Nationalmuseet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Den Sorte Diamant, Teaterflisen og Copenhagen Phil.
Som praktikant får du bl.a.:
- Erfaring med at udvikle visuelt materiale på tværs af projekter med unikke identiteter, og blive skarpere på at tilpasse visuelle greb til forskellige kontekster og målgrupper.
- Praktisk erfaring med grafisk indholdsproduktion til blandt andet sociale medier, outdoor, nyhedsbreve og web - både i grafik, billede, lyd og video.
- Projektlederværktøjer til at strukturere kampagner fra strategi til levering af kreativer.
- Kilometer i benene, når vi løbende forlader kontoret på Store Kongensgade og sammen afvikler festivaler og events, holder kundemøder og tager på andre ud-af-huset-ekspeditioner.
- Mulighed for at være en del af et tværfagligt team med kompetencer inden for kommunikation, copywriting, strategi, grafisk design, presse og kreativ konceptudvikling.
- Frihed til at undersøge forskellige grene af kommunikationsfaget, og undervejs, i samspil med din vejleder, forme praktikperioden i den retning du finder interessant.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en uddannelse inden for grafisk design eller visuel kommunikation på eksempelvis Det Kongelige Akademi eller Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
- Har et skarpt visuelt blik og lyst til at udvikle dine færdigheder i at udvikle identiteter og kreativt materiale, der rummer alt fra kvantefysik og kulturliv til klimakrise og kvindekamp.
- Er interesseret i kunst, kultur og nye trends med lyst til at undersøge, hvordan visuel kommunikation kan formidle komplekse emner til forskellige målgrupper.
- Du kan arbejde selvstændigt, er velstruktureret og nysgerrig på ny viden og nye arbejdsopgaver.
Din praktikperiode hos os:
Praktikperiodens varighed er fire til fem måneder i forårssemesteret 2027 og finder sted i København K. Varighed og ugentligt timetal kan tilpasses din uddannelses retningslinjer, men er som udgangspunkt 37 timer.
Lyder det som noget for dig?
Send en kort ansøgning, CV og portfolio til petrine@adbc.studio senest 1. november 2026.