ADBC

Programaviser med mere på programmet

Et journalistisk aftryk af varig værdi

Hvem?

I samarbejde med Golden Days Festival

Hvad?

Udvikling, redaktionelt indhold og distribution af programavis

Opgave: Festivalavisen længe leve

Hvordan giver man et trykt festivalprogram en levetid, der er længere end festivalen selv? Man udgiver det som et selvstændigt journalistisk og visuelt appellerende produkt med højt-profilerede bidragsydere som politikere, kunstnere, forskere og meningsdannere.

Løsning: Langtidsholdbart kvalitetsindhold

Hvert år udgiver vi i samarbejde med Golden Days en festivalavis, der både giver publikum et overblik over de mere end 200 arrangementer og redaktionelt indhold af tårnhøj kvalitet. Netop den redaktionelle indhold giver avisen en holdbarhed og aktualitet, der strækker sig langt ud over festivalperioden. Her giver vi ordet til kapaciteter som Uffe Ellemann, Liv Helm, Svend Brinkmann og Mary Beard. Skribenter bidrager ikke blot med nye vinkler på årets tema, de tager også til orde i samfundsdebatten og placerer Golden Days som en central aktør i den offentlige samtale. Hvert år udvikles et visuelle koncept, som rammesætter årets tema på både tidssvarende og dragende facon.

Resultat: Begavet introduktion til festivalen

Festivalavisen trykkes i 20.000 eksemplarer og distribueres gratis til nysgerrige kulturbrugere fra kulturhuse, biblioteker, museer, cafeer og hoteller. Programavisen efterspørges ofte af lærere fra både grund- og gymnasieskolen, der ønsker at benytte den i undervisningssammenhænge.